Efter en hård weekend, hvor min far holdte 60 års fødselsdag, kunne jeg alligevel ikke dy mig. Jeg måtte lige en tur i garagen igår aftes. Jeg startede med og køre Mini Marcos'en ud, så jeg kunne få et billede af den sammen med min Lotus. Det blev godt nok til mere end et.
Herefter besluttede jeg mig for og give Marcos'en en hurtig vask. Må sige at jeg er meget overrasket over hvor meget det hjalp, er sikker på at en god polering vil gøre underværker.
Inden jeg rigtig opdagede det, så var jeg pludselig igang med og hive tæpper og loftsbeklædning ud af bilen. Fik næsten det hele. Så næste skridt er vist og fjerne instrumentbrættet, så jeg kan få den sidste loftsbeklædning af.
Jeg bliver mere og mere glad for den lille bil hver gang jeg kigger på den. Den næste store opgave bliver og få samlet en bagbro til den. Men indtil videre så står den på sin plads i fællesgaragen. Jeg er nemlig på vej ud af døren, jeg skal afsted til Korea, og der går nok en uges tid inden jeg kan kommer videre. Jeg kan slet ikke vente.
mandag den 5. september 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar