Dagens billede

SM på Bonneville, det lyder bizart, men det her er god stil.

Sport Tottini - Mini Moke racerbil

"Only in Japan", det kan man godt fristes til og sige engang imellem når man opholder sig herude.
Japan er et ret specielt land, og de har nogle specielle skikke/traditioner. Der er dog en ting hvor japanerne ligner mig selv ret meget, de er vilde med biler. Især britiske sportsvogne er meget populære herude. Lotus og Ginetta er ofte første valget, men de kan også lide nogle af de mere obskure britiske sportsvogne.
En af de mest obskure er dog af deres egen design, men baseret på en britisk bil. Og af alle biler de kunne have valgt, valgte de en Mini Moke. "Only in Japan".

Bilen hedder som overskriften antyder Sport Tottini, og jeg må tilstå at jeg faktisk godt kan lide den. Den blev oprindeligt bygget til en mærkeserie kun for disse biler. Siden hen har den nydt succes som trackday-, clubrace- og klassisk- racer i Japan. Den er temmelig sjælden, og jeg har ikke kunnet finde ud af hvor mange der rent faktisk er bygget, men se et par billeder af den herunder.

Den perfekte servicebil.

Har du en let racerbil som f.eks en Ginetta G4, Lotus Super Seven eller måske en Mini Marcos ;-)

Hvad ville så være bedre end og finde en gammel klassisk autotrailer og spænde den bagefter denne:

Det er lige mig den stil den er bygget i. Den ser desuden også ud til og være i RIGTIG god stand. Men derfor koster den desværre også derefter.

Find den tilsalg her:
http://pistonheads.co.uk/sales/2740695.htm

God vinkel på en Mini Marcos!!!!!

Forleden var der lidt snak om der igrunden fandtes en god vinkel på en Mini Marcos. Mener at Claus Eberfeld forholdt sig ret afvisende overfor teorien.
Men det er jo naturligvis først og fremmest afhængig af øjnene der kigger. På trods af dette vil jeg vove og påstå at jeg har fundet en god vinkel på den lille Marcos. Ihvert fald en vinkel der er bedre end dens øvrige.

Efter min mening gør MM sig faktisk ret godt fra denne vinkel skråt bagfra.
Man ser hvor lav begenden igrunden er, men jeg syntes samtidig ikke at fronten virker så høj, som når man se den forfra.



Indrømmet en Mini Marcos er ikke verdens kønneste eller mest elegante bil. Men den har i mine øjne en masse karakter. Øvrige plus punkter er at den har en spændende historie og er forholdsvis sjælden.

Mekanikken er som navnet angiver, stjålet fra Mini'en. Dette gør at teknikken er nem og have med og gøre. Dette sammenholdt med en lav vægt omkring 600 kg, endda helt ned til 535 kg iflg. FIA's homologering, kan give helt godkendte præstationer.

Lige præcis ovenstående bil, chassisnummer 7073, en Mini Marcos mk. III, har en helt speciel historie.

Bilen blev bygget komplet af Marcos fabrikken i 1967, og køberen var en Svensker ved  navn Bo Elmhorn. Hr. Elmhorn havde haft succes i Mini Cooper'ere, og havde besluttet sig for og begynde og importere Mini Marcos til Sverige.

1967 På vej tilbage til Sverige med Mini Marcos'en på en trailer bag en Austin Estate
Herligt billede

Bo Elmhorn dannede partnerskab med en meget kendt motorsportsfigur i Sverige, nemlig Picko Troberg. Picko Troberg har i dag nærmest legende status i Sverige, og i tresserne dominerede han på racerbaner i hele Scandinavien.

Sammen dannede de Elmhorn-Troberg racing, og Elmhorns røde Marcos blev brugt både som racerbil og som demobil for deres firma. Bilen var udstyret med en Gruppe 2 A-serie motor der ydede 120 hk, desuden var den monteret med nogle helt specielle Magnesium Minilite fælge. Samme model som Ballot og Lena's Mini Marcos var udstyret med på LeMans i 1966. En anden detalje var et Les Leston rat, Elmhorn-Troberg var nemlig agent for Les Leston i Sverige.

Hele bilens konkurrence historie menes og have foregået i Sverige, dog pånær et løb på Roskildering i Danmark.

Bilen var som regel henvist til en plads midt i feltet, pga. hård konkurrence fra bl.a. Lotus Sevens og diverse andre exotiske biler i Gruppe 4 prototype klassen. Dog skabte det nok PR til at Elmhorn-Troberg totalt set solgte 18 Mini Marcos gennem slutningen af tredserne. I 1969 blev bilen solgt til en Helicopter pilot. Efter dette passerede bilen gennem en række forskellige hænder, indtil den i 2002 blev købt af en Hollænder.

Da han sidenhen blev udstationeret i USA tog han bilen med sig. Den er idag derfor en af meget få Mini Marcos i USA. Bilen er siden blevet solgt og residerer nu i Seattle.

Det er en Mini Marcos jeg MEGET gerne ville have finge i. Der er lidt flere billeder af den herunder, også nogle fra mindre heldige vinkler.

Anbefaling: BritishRacecar.com

Jeg har egentlig set siden før. Men det var først idag jeg rigtig kom til og studere den.
Siden er amerikansk, og specialiserer sig, som titlen antyder, i engelske racerbiler. Af den klassiske type vel og mærke. Siden er baseret på forskellige engelske sportsvogne der er konverteret til racerbrug. Alle bilerne er studeret helt ned i detaljer og med en udførlig beskrivelse af hvordan de er bygget. Er man en nørd, er dette meget spændende læsning. Jeg forestiller mig også, at der kan være meget brugbart hvis man er ved og bygge en historisk racerbil.

Siden indeholder ikke blot de almindelige, men også curiositeter som Tornado Thunderbolt og Elva Courier ovenover. Og ja, den indeholder sandelig også en Mini Marcos

Bilerne er dog ikke bygget til FIA spec, men er bygget for den historiske afdeling af den amerikanske sportsvognsklasse SCCA. De er dog stadig meget tidstypiske. Siden findes her:

http://www.britishracecar.com/

Og herunder er nogle flere teasere fra siden,

Maximum Mini Artwork

Faldt forleden over en rigtig god blog kaldet Maximum Mini. Bag den står Jeroen Booij, som også har skrevet bogen af samme navn som bloggen. Jeg bestilte bogen inden jeg tog til Japan, og glæder mig meget til og læse den når jeg kommer hjem. Mens jeg kiggede genmmen bloggen, faldt jeg over et udkast til forsiden på bogen. Den er tegnet af en fyr der hedder Rens Biesma og indeholder de mest berømte Mini Specials.

Tegningen var så flot, at jeg simpelthen ikke kunne modstå og poste den her:

Tegningen illusterer:

Forrest: Unipower GT
Miderste række: Cox GTM, Deep Sanderson 301, Butterfield Musketeer
Bagerste række: Ogle SX1000, Broadspeed GT, Mini Marcos

Japanerne HAR god smag

Når jeg har arbejdet i Japan har det ofte slået mig at japanere har en temmelig god bilsmag. Og at de forøvrigt ofte kører i nogle ret specielle biler. Især britiske sportsvogne er meget populære, og for ikke så mange år siden, mens det gik rigtig godt i Japan, da købte de en hel del biler fra England.
Sjovt nok så er Japanerne vilde med både Lotus Europa og Mini Marcos.
Da jeg selv har kigget en del på Mini Marcos på det sidste, så faldt jeg over en Japansk blog med om en Mini Marcos. Her fandt jeg disse billeder hvor den blå Marcos er i selskab med bl.a. en gul Europa S2.

Netop DEN gule Japanske Europa havde jeg beundret en del inden jeg købte min egen Europa.

Nu beundrer jeg så den blå Mini Marcos, er det mon et tegn???

Mini Marcos på skrotplads i Italien

Faldt over dette billede af en Mini Marcos mk III på en skrotplads i Italien.
Hvorfor er det ikke mig der finder sådan en. :-(

Nyt oliekøler system - Forhåbentlig den sidste investering i denne omgang.

Langt om længe er Europa'en nu tilbage på hjul, og det varer ikke så længe inden den er køreklar igen.
Den nye gearkasse fylder dog noget mere end den gamle. Derfor måtte den fine Setrab oliekøler lade sin plads. I et forsøg på at finde en ny placering, blev jeg ening med min kammerat Michael om at en mindre var nødvendig. Samtidig kom vi til og snakke om, om den i det hele taget var nødvendig? Mit brug taget i betragtning så er det nok faktisk tvivlsomt at oliekøleren gør nogen gavn. Den kan måske tværtimod være skyld i at motoren ikke bliver var nok. Men på den anden side er det nok godt og have en Oliekøler til f.eks. trackdays. Løsningen blev derfor en mindre oliekøler fra Mocal, magen til denne:

Dernæst bliver systemet forsynet med en Thermostat også fra Mocal. Denne åbner for olieflow gennem oliekøleren så snart temperaturen kommer over 80 Grader. På den måde er jeg sikker på at den fine Aluminiumsmotor altid kommer op på drift temperatur, og at den helst heller ikke skulle blive for varm.

Tilsidste bliver de gamle slanger også skiftet ud til stålomspundne. Dette er mest af kosmetiske årsager, og af samme grund bliver de forsynet med disse sort anoiserede fittings.

Sammen med de nye slanger, så skulle det gerne se ud som den forreste og den bagerste slange på nedenstående billede.

Glæder mig til at stumperne kommer og jeg kan få det lavet. Om ikke andet pynter det forhåbentlig lidt yderligere på motorrummet, og oliekøleren kommer til og sidder lidt bedre.
Den fine Setrab køler gemmer jeg bare til et andet projekt. (Med mindre nogen vil købe den?)