torsdag den 15. september 2011

Porsche 356B prøvekørt


I morges mødtes Lars og jeg hos mig og fik morgenkaffe. Herefter tog vi turen til Lystrup for og finde Europa'en frem. I dag gik turen nemlig til CC cars i ans, hvor Lars skulle se på en Porsche 356B T5 fra 1961. Lars overvejer og lade sådan en afløse hans Corvette Grand Sport, som han har solgt til hans far.

Et af formålene med prøveturen var og se om sådan en 356'er overhovedet var noget for ham. Inden køreturen havde vi haft flere bekymringer bl.a. om den ville føles speciel nok, ville den være hurtig nok eller ville den simpelthen bare føles som en gammel folkevogn?


Glædeligvis (eller måske ikke, da det kan gå hen og blive dyrt for Lars), så leverede den 50 år gamle Porsche på alle punkter. Bilen var naturligvis ikke hurtig som sådan, men leverede kvik og frisk respons på speederen. Styringen var ikke udpreget præcis, men den var involverende og underholdende. Det var i det hele taget en meget mekanisk bil og køre. Det virkede virkeligt som om man sad i noget specielt, og udsynet over de smukke forskærme bidrog yderligere til køreoplevelsen.



Lyden skuffede heller ikke på nogen måde. Under køreturen blev lyden sammenlignet båd med et tysk maskingevær og med et WW2 Messerschmitt fly. Så det var bestemt ikke nogen dårlig lyd, der kom fra de to afgangsrør der er fint integreret i kofangeren.
Faktisk var det en bil med mange fine detaljer og da den er tysk virkede den naturligvis bundsolid.
Et godt eksempel var håndtaget til de ventilationsruderne i fordørene. Lars kunne ikke åbne hans, og vi prøvede begge. Jeg havde endda fat med et temmeligt fast greb, der uden tvivl ville have knækket et hvilket som helst greb af en britisk bil. Men lige lidt hjalp det. Det var indtil jeg opdagede den fine lille integrerede knap, der låste grebets bevægelse. Herefter gled ruden op uden besvær.


Kan i se hans ansigtsudtryk?
 Så alt i alt var 356'eren en ovenud positiv oplevelse, og vi var begge betydeligt imponerede. Og jeg er sikker på at Lars nu seriøst overvejer om sådan en Porsche 356 skal være hans første klassiske bil? Måske endda den der er til salg i Ans. Bilen var ikke 100% perfekt over alt, men den var MEGET fin og sund, desuden havde den en dejlig let patina, da den var restaureret for omkring 10 år siden. Hvis du spørger mig, så ville jeg foretrække en bil med lidt brugsspor, som rent faktisk kan bruges. Vi var forøvrigt begge enige om at man sagtens ville kunne køre på ferie i sådan en 356.

Den klæder ham
Efter prøveturen satte vi kursen tilbage mod Århus, og min gamle Lotus gik fremragende på hele turen.
På trods af den vanskelige start på vores bekendtskab, så kan jeg mærke at jeg bliver gladere og gladere for Europa'en. Da vi var næsten tilbage i Lystrup spottede jeg denne Porsche 356 ud af øjenkrogen.


Dette var også en T5 model med den lille bagrude, ligesom den vi prøvede. Da vi spurgte efter mere information hos værkstedet hvor den stod, så vidste det sig at det var en kunde bil der skulle restaureres. Den var derfor ikke til salg. Lars og jeg havde ellers allerede store planer om hvor fint dens ret ekstreme patina ville passe til en Outlaw.


Denne klæder ham nu også, men kræver en del arbejde.
Da vi kom tilbage til Lystrup havde Lars lovet og filme Europa'en mens jeg kørte forbi. Det er altid sjovt og se og høre sin egen bil udefra. Det kom der disse videoer ud af.



Alt i alt en fantastisk dag, og jeg har før drømt om en Porsche 356, men efter idag er den rykket meget højt op på min liste. Sådan en kunne jeg helt sikkert se i min garage.

4 kommentarer:

  1. Fed bil sådan en 356... Gad jeg også godt have en dag!

    Og hold da op hvor den lyder sprød din Europa !

    SvarSlet
  2. Porschen var virkelig fed. Og du må jo ud og prøve Europa'en snart. Jeg tager nemlig til Japan om en god uges tid. Den går faktisk efterhånden rigtig rigtig godt.

    SvarSlet
  3. Kan snart ikke vente længere - du skulle ikke til Køsters i morgen alligevel ?

    SvarSlet
  4. Jeg blev godtnok forvirret af den scooter, der lige racer forbi :-D
    "Det kan sgu da simpelthen ikke passe, at det er Eurpaens lyd...?", var det første der farede gennem min hjerne.
    Og så kom scooteren ind i billedet :-D
    Den rigtige Europalyd er til gengæld god :-)

    SvarSlet