Ferrari - Et spørgsmål om smag?

Ferrari, da jeg var dreng var min største drøm en Ferrari. Det er det ikke mere.

Har jeg ændret mig? Helt sikkert har jeg det, en ting er at en Ferrari er en temmelig uopnåelig ting, jeg kunne måske lige strække mig til og få råd til en 308/328 med nummerplader (jeg tror ikke på ideen med og have en bil, også køre den på prøveplader). Jeg kunne selvfølgelig også få råd til en Mondial, men hvem har lyst til det. Men forestiller man sig og leve i en ideel verden, hvor man rent faktisk havde råd til en, ja så ville jeg stadig ikke købe en. Ihvert fald ikke en ny en.

For hvor Ferrari engang var stof til drømme, så repræsenterer de i dag, for mig, nogle meget overfladiske drømme. Jeg kan f.eks. stadig huske dengang i 1987, hvor de præsenterede F40. Den sidste bil son Enzo Ferrari selv var involveret i. Jeg var 5 år gammel, men den bil gjorde indtryk på mig, og for mig er det stadig den ypperste gade Ferrari.

Men tilbage til min pointe, ja min smag har helt sikkert ændret sig, men det har Ferrari også.

Jeg tvivler på at man kunne købe en Ferrari brødrister i 1987? Det er lidt af det der slår igennem idag, Ferrari er blevet overfladiske, og fokuserer mere på merchandise end biler? Mærket er blevet mere et modefænomen end en driverscar. Har du en Ferrari 360 modena, du af og til lufter på prøveplader så bliver det ganske enkelt ikke bedre?

Nu har Ferrari jo for nyligt lanceret en ny model, nemlig 458 Italia.

458 Italia, siger mig absolut ingenting.

Den er af samtlige motorpublikationer jeg har set, blevet lovpriset som den smukkeste Ferrari i nyere tid. Måske er det mig, men jeg kan ikke se det. I mine øjne er den intet sigende. Der er ingen rigtig dramatik over den. Dette er dog ingenting mod den 2 generationer ældre Ferrari 360 modena. Den er så generisk og kedelig at den end ikke fortjener mærkatet superbil. Efter min mening var det faktisk her det for alvor gik galt for Ferrari, for forgængeren Ferrari 355 var fakstisk en smuk bil.

Derfor er der, for mig, ikke ret meget mere der udtrykker dårlig stil/smag, end en midaldrende mand i en 360 Modena på prøveplader. Havde han haft stil så havde han købt noget han rent faktisk havde haft råd til, og havde han haft smag havde han købt en 355'er, som samtidig også havde været billigere.

360 Modena, indbegrebet af Yuppie Ferrari

Jeg så for nylig en 288 GTO og en Ferrari F40 parkeret sammen på et museum. De to biler udtrykker for mig hvad en Ferrari handler om. Det er det ypperste, ikke noget der er undt alle. Jeg tror netop det er her, at noget af grunden ligger, Ferrari er blevet meget mere komerciel. Selvfølgelig er de det, i dagens verden taget i betragtning. Og her må man sige, at de klarer sig godt, for de sælger utvivlsomt flere biler end de nogensinde har gjort.

288 GTO er stof for legender

Ferrari F40 er en legende

Men for mig var den næsten uopnåelige arrogance en del af charmen. Jeg har faktisk selv prøvet (sammen med en Ferrari 308 chauffør) og blive ekskorteret ud af fabrikkens reception, fordi de havde luret at vi næppe ville købe en ny Ferrari. Tror ikke den samme overlegenhed stadig eksistere i Maranello.

Da jeg besøgte Fabrikken for nok 15 år siden, holdt der en brand ny 456'er udenfor fabrikken. For mig er den, en af de sidste Ferrari'er jeg kan se mig selv i. Den allersidste en nog 550/575 maranello'en, den var smuk og ledte tankerne mod Daytona'en. For mig en helt anden klasse end en 360 Modena.

Ferrari 550 Maranello, den sidste smukke Ferrari?

Nu jeg kommer ind på hvilken Ferrari'er jeg kunne se mig selv i, var jeg så tilbage i min idelle verden, ville jeg være meget fristet af en F40, men den er mere særpræget/vulgær end den er smuk. 288 GTO'eren er derimod smuk, og deler mekanik med F40. Men netop mekaniken ville sandsynligvis afskrække mig lidt, for disse twin turbo V8 biler har notorisk høje service omkostninger. Så for min idelle Ferrari, ville valget nok falde på en ældre model. Nemlig en 250 GT SWB, efter min mening den smukkeste Ferrari nogensinde.

Ferrari 250 SWB, den smukkeste Ferrari nogensinde?

MIN amerikanske drømmebil

Dette indlæg er inspireret af Hr. Eberfelds indlæg om den fantastiske Cord.

Jeg har det på stort set samme måde som Claus, kæmpe 50'er og 60'er flydere siger mig stort set intet. Der skal en meget speciel muskelbil til og vække min interesse. Og mens jeg rigtigt godt kan lide de old school "klassiske" Hot Rods, så er der faktisk kun meget få amerikanske biler der virkelig kan hæve min puls. En af dem er Ford GT40, men hvor amerikansk den er kan diskuteres da den er bygget af Lola. En anden tvivlsom amerikaner i min drømmegarage, er naturligvis Cobra'en som i sin tid var baseret på en AC Ace.

Det var faktisk præcis en AC Cobra 289 der fik mig til og tænke på min All Time favorit amerikaner. Først lidt om denne Cobra, fandt nemlig denne utroligt skønne metallic grønne 289'er til salg. Bilen har kun haft 3 ejere og er for et par år siden kommet ud af opbevaring efter 36 år. Den er således i en rigtig fin urestaureret stand, med den helt rigtige patina. Den har desuden er række sjældne tidstypiske opgraderinger. Må indrømme at det er en af de lækreste biler jeg har set til salg på det sidste.

Men da jeg på et tidspunkt gerne også vil eje et hus og have et normalt liv, så er det 495.000$ desværre udenfor min rækkevidde.

Men som sagt fik denne skønne Cobra mig til og tænke på en anden bil. Nemlig en Bill Thomas Cheetah. Mens Cobra'en er en Anglo/amerikansk hybrid, så er Cheetah'en ærke amerikansk.

Cheetah'en blev bygget for og slå netop Cobra'en. Manden bag Cheetah'en var Bill Thomas. Bill Thomas havde gode forbindelser hos Chevrolet, og da GM havde indset at deres egen Corvette ikke kunne matche Cobra'en, så stillede de den seneste motor teknologi til rådighed for Cheetah'en. Dette betød at den kun 770 kg tunge bil havde forrygende præstationer, omend den efter sigende skulle være lidt af en håndfuld og køre.

Desværre kom produktionen af Cheetah'en aldrig rigtig igang, da Bill Thomas's værksted brændte ned til grunden. Man mener at alt i alt blev der bygget omkring 20 biler.
Cheetah'en er derfor akkurart lige så uopnåelig som Cobra'en.

Men ligesom Cobra'en findes der idag firmaer der laver meget akkurate efterligninger. Såkaldte continuation modeller. De bedste er GTM Cheetahs, som er stort set 100% identiske med den rigtige. Disse biler kan på en heldig dag findes i en fin brugt stand til ned omkring en halv million danske kroner, så det er ikke helt umuligt for almindeligt dødelige og eje en Cheetah, og jeg kunne fint leve med en Continuation.

Lige på falde rebet mens der er snak om efterligninger af uopnåelige biler. Så findes der også en rigtig fin Engelsk udgave af Cobra 289'eren. Nemlig Hawk 289. Den er ikke helt lige så autentisk som GTM Cheetah'en, men stadig meget tæt på. Jeg kunne også sagtens leve med en Hawk 289.

Japan 2010

Jeg er netop hjemvendt fra en tur til Japan. Turen var rent arbejdsmæssigt en ret god succes. Og det lader til at jeg skal derover igen. Dette er godt, for der er altså virkelig mange interessante og mærkelige biler derovre. Det er sjovt med Japanerne, de er alle perfektionister og meget disiplinerede, og alligevel ynder de at skille sig udfra mængden. Dette var ihvert fald mit indtryk rent bilmæssigt. Jeg må dog stadig indrømme at jeg blev lidt forundret over synet af den meget fine Citroën BX 16V, og den meget faldefærdige X1/9 så noget malplaceret ud på en pakeringsplads midt i storbyen. Mange af de Japanske biler er meget interessante fordi det er modeller man ikke ser i Europa, og må indrømme at det er en mærkelig fornemmelse hele tiden og gå og kigge efter logo'et så man kan se hvad det er for en bil. Så forøvrigt ikke en beskidt bil dernede, så perfektionistiske er de. Her er nogle af mine birelaterede billeder dernede fra, men håber jeg skal derned igen, for der er mange andre Japanske biler jeg gerne vil se.

Fast Road/Track MGB

MGB'en har tiltalt mange bilentusiaster lige siden den kom frem. Da den kom frem var det pga. dens sportslige ambitioner og dens rimelige pris. Den sportslige side fandt MG hurtigt selv ud af og promovere. MGB'en opnåede således gode reultater både på LeMans og i Monte Carlo rallyet. Sidenhen kørte MG også med den MGB baserede MGC GTS i Targa Florio og på Sebring.
Men det var egentligt ikke MG's racerbiler dette skulle handle om. Derimod er dette indlæg om biler der er blevet inspireret af MG's racerbiler.
Fra MGB'en kom frem og til i dag, har den altid været en populær blandt entusiaster der selv ønskede og vidreudvikle deres biler. Især en bestemt motor conversion blev i starten af 70'erne meget populær. Nemlig Rover's V8 motor. Den første til og tilbyde sådan en bil på markedet var Ken Costello, han var uddannet ingeniør og biltosse. Han startede som mange englændere med Mini'ere som han tunede, og ved et tilfælde faldt han over en Rover V8. Med den lette alu V8 motor kunne han se et stort potentiale i MGB'en.
På dette tidspunkt var MG fabrikken i Longbridge allerede i gang med et lignende projekt, som skulle blive MGB GT V8. Men på dette stadie overvejede MG ingeniøerne stadig og gøre MGB karosseriet bredere. Da Ken Costello så præsenterede hans MGB V8, fik han hurtigt opmærksomhed fra MG fabrikken. Flere højtstående personer hos MG, blandt andet chefingeniør Charles Griffin og British Leyland chef Lord Stokes prøvekørte Costellos bil.
Alle var meget imponerede, og Ken Costello opnåede støtte fra fabrikken, indtil de selv var istand til og producere en MGB V8. Costellos MGB V8 blev præsenteret i 1971, hvorimod MG's egen V8 først nåede produktion i 1973.

Costello V8, kendetegnet på den karakterisktiske bule i motorhjelmen

En af det første MGB GT V8 presse biler fra 1973

Sidenhen er dette blevet en meget populær conversion, og mange firmaer tilbyder idag færdige kits for installation af en Rover V8 i en MGB.
Dette tiltaler mig en del lige pt, og det er faktisk deraf titlen til dette indlæg kommer. Det ville nemlig være den specifikation jeg ville bygge en MGB V8 i. Det skulle være en bil der kunne køres på gaden, men samtidig også kunne bruges til hillclimbs og trackdays.
Til dette formål, er det min overbevisning at Rover V8'eren er ideel, fremfor den originale firecylinrede B-serie motor. I England findes der en række specialister i disse V8'ere, og det er ikke umuligt og bygge en motor med noget over 300 hestekræfter. Det er dog dyrt. Derfor ville en anden mulighed være, og finde motoren fra en nyere TVR, enten en Chimera eller en Griffith. Her får du en Rover V8 på optil 5 Liter og med optil 320 hestekræfter. Dette er en noget billigere vej end og få bygget en motor fra bunden. Men køber du en motor fra en TVR, får du selvfølgelig også en brugt motor, men det burde være muligt og finde en i OK stand.

Se evt. http://www.douglasvalley.co.uk/results.asp?pgid=2&spg=70

En fin Rover V8 på vej i en MGB

For at en sådan bil skal kunne gøre sig i en mere sportslig sammenhæng, kræves der selvfølgelig også andre optimeringer. F.eks ville et styrtbur og racersæder være en god opgradering. Men det mest vigtige ville være undervogn og bremser. I denne forbindelse faldt jeg over dette ombygningskit til MGB. Det er lavet af et firma der hedder Hawk Cars. De bygget replicaer af AC Cobra 289, men da disse replicaer i et stort omfang, er baseret på en MGB, så passer dette forhjulsophæng over.

Dette kit fjerner helt det originale MGB ophæng til fordel for mere moderne Coilovers.

Se mere her:

http://www.hawkcars.co.uk/parts/mgbsuspension/mgbsusp.html

Tilsidst står karosseriet tilbage, og mange vælger stilen fra MG's MGC fabriksracere. Disse biler var helt i aluminium, og havde meget brede udbyggede skærme. Disse skærme er i dag tilgængelige i glasfiber fra flere specialister i England. Jeg er en stor fan af disse skærme, da de efter min mening totalt transformerer en MGB. Med dette kit ser den meget mere, som englænderne ville sige, "purposeful" ud. I forbindelse med Rover V8'eren ville det naturligvis også være en fordel og kunne anvende nogle bredere dæk.

Tilsidst står her så tilbage og vælge om det skal være den lukkede B GT'er eller et roadster karosseri. Mange vælger B GT'eren, da det var dette karosseri skærmkittet blev anvendt på.

Men efter at have set den røde bil på det sidste billede, så er jeg overbevist, det skal være en roadster med hardtop. Dette er også noget mere ualmindeligt med dette skærmkit.

MGC GT sebring replica



MG B Roadster V8 med Sebring skærme og works hardtop.

Savle, savle.

Her tilsidst er lige en lille video af hvad en MG B med en V8'er er i stand til.

Tilbage står der vist bare og sige. Skulle du have en MGB roadster fra før 1970 og være interesseret i en byttehandel med min bil så send mig en mail. ;-)

Første indlæg, en lille introduktion

Hejsa

Hermed går mit første blog indlæg i luften. Jeg må vist hellere allerførst starte med og indrømme, at denne blog er meget inspireret af Claus Eberfelds fantastisk Triumph-blog.

Se den her: http://triumphracing-dk.blogspot.com/

Det skal dog nævnes, at Claus's blog, langtfra kun handler om Triumph biler, den handler nemlig om alle mulige forskellige biler, og det skulle denne blog også gerne komme til. Det er først og fremmest min mening og skrive lidt om min egen bil, men samtidig vil jeg også, inspireret af Claus, kommer med forslag, meninger og tips om andre biler.

Jeg er uddannet maskinmester og rejser med mit arbejde over hele verden, derfor kan der sandsynligvis også snige sig indtryk ind fra nogle af mine ture.

Men som nævnt ovenover skal denne blog først og fremmest handle om min bil, og derfor må en lille præsentation være på sin plads.

Bilen er en Mohr Rush. Til jer der ikke har hørt om sådan en, så er det en sprotsvogn, der er stærkt inspireret af en Lotus Seven. Min bil er bygget i Tyskland, og man kan vel på mange måder kalde den for en Kit Car, min er dog bygget af fabrikken, og er altså ikke hjemmebygget. Der er forskellige oplysninger om hvor mange der rent faktisk blev bygget, men det officielle tal lyder på et sted mellem 25 og 34 stk.

Min bil købte jeg kort tid efter at jeg blev færdig som maskinmester og jeg har dermed haft den i 3 år snart.

Sådan så den ud da jeg lige havde købt den

Den første sommer gik med og nyde bilen og køre i den. Den efterfølgende vinter blev hele fortøjet skildt ad og sendt til forchromning. De røde bærearme var ikke lige min stil.

Dette var resultatet.

Den efterfølgende vinter gik med et nyt udstøgnings system, og desuden er bilen blevet oplakeret i slutningen af sommeren sidste år. For at gøre en længere historie kort, nøjes jeg med at poste lidt flere billeder af den.

Tilsidst har jeg også en lille video, den giver et lille indtryk af hvordan den er og køre i.