Jeg har kørt lidt i min Europa nu her i det spæde forår. Men gearkassen blev ved med og drille, især når bilen blev varm. Det vidste sig og være lejerne på krone/spidshjulet der var gået. Og ifølge Richard (kan ikke anbefales varmt nok, utrolig flink fyr) hos
Banks Engineering der er ekspert i Europa'er, så fåes disse ikke mere. Derfor ville det bedste være og gå skridtet videre og opgradere til en 5 trins. Dette havde jeg egentlig også selv tænkt på, da jeg synes 4 gear var lige lovligt lavt i den originale.
Så jeg besluttede mig for og få fat i en 5 trins gearkasse. Jeg hentede først en på fyn, der dog vidste sig og være den forkerte type, men det var turen værd, for det var hos Leif Larsen. Leif har rigtig mange biler, blandt andet en Matra Jet. Og sjovt nok kendte han også udemærket Erik Jensby. Her er et par billeder taget hos Leif, beklager dog kvaliteten, det var meget mørkt.
I Leif's udstilling stod der desuden noget andet interessant. En Seven S4, bilen var ikke i så god stand og den var desuden for dyr. Men den havde noget interessant udstyr. Det første jeg spottede da jeg kom ind af døren var faktisk fabriks hardtoppen til netop S4'eren. En ud af 13 lavede.
|
Denne her ville jeg virkelig gerne have fingre i |
Nå men tilbage til Europa'en. Da jeg kom hjem fandt jeg ud af at den Renault 395 5 trins gearkasse jeg havde hentet ved Leif ville være en dårlig løsning, da den blandt andet ville have svært ved og klare kræfterne i Europa'en. Derfor hentede jeg igår en nyere version 5 trins kaldet NG3. Dette skulle være toppen af poppen, og kan klare langt over 200 hk. Desuden er de også meget nemmere og finde.
|
NG3 til venstre og den originale 336 4 trins gearkasse til højre |
Der er dog også et par problemer med NG3'eren. Blandt andet at den originale 336 bruger bærende trækaksler, og dette gør den nye NG3 ikke. Dette gør at man enten skal bruge aksellejerne fra 336'eren eller opgradere gearkasse beslagene til NG3'eren. Dette overvejede jeg en del og havde først besluttet mig for og flytte lejerne over. Men da jeg så ville være nødt til og fabrikere et helt nyt ophæng til bagenden af gearkassen, så besluttede jeg mig for og bestille et helt nyt baghjulsophængssystem fra
Banks. Dette såkaldte Twin Link tilføjer endnu et par stabilisator arme, dette gør at man ikke får camber ændringer i hårde sving, og skulle derfor give endnu bedre køre egenskaber. Desuden har det også indbygget ophæng der fikserer den nye gearkasse, og det stiver også bagenden væsentlig mere af end det originale. Det er dog ikke billigt.
|
Banks Twin Link |
|
Her monteret på en S2, kendetegnet på den bagerste V-ramme.
Min gearkasse behøver dog ikke ophæng her. |
Dernæst kommer en masse andre problemer såsom speedometer drev, nyt geartræk, nyt udstødningsbeslag og at min oliekøler skal flyttes.
Lige nu står bilen således, og der er temmelig lang vej endnu.
Imorgen skal gearkassen ned og
isblæses, herefter må jeg så vente på at alle delene kommer med posten. Så lige nu ser det ikke ud til at Europa'en kommer ud og køre mere i April måned.
Men jeg er sikker på at det bliver godt, når det hele er færdigt. Er faktisk sikker på at det bliver en meget bedre bil med det længere femte gear.
Det bliver da HELT sikkert en bedre bil Dennis ! Så det er garanteret det hele værd, selvom det ligenu ser sort ud... Jeg glæder mig i hvert fald endnu mere til prøveturen i maj :-)
SvarSletJaeh, det gør den da. Men den bliver mindre Chapman.
SvarSletDerfor er jeg lidt OriginalPolizei i denne sag. Det med den korte gearing forstår jeg udmærket, og det er mange klassikeres hæmsko i dagens noget hurtigere trafik, men alligevel.
Og at ændre ved Chapmans hjulføring? Hmm, det er jo nærmest helligbrøde! Også selvom den bliver bedre. Hvis man vil have en bil, der kører som en Elise, hvad så med en - Elise? Jeg har egentligt aldrig hørt, at en Europa skulle have brug for "endnu bedre køreegenskaber". Din er selvfølgelig ikke helt almindelig, men alligevel vil jeg håbe, at du holder lidt igen, så det forbliver en Europa.
Banks laver jo også komplette biler i Europa-karosseriet, men hvor der bare ikke er er Lotus-stump tilbage. Det er sikkert fint lavet og velfungerende, men DET er i hvert fald ikke længere en klassisk Europa.
Nåja, der er også noget der undrer mig: Hvordan kan dårlige lejer til kron- og spidshjulet gå ud over gearskiftet? Gearkasse og diffenrentiale er da normalt ikke afhængige af hinanden på den måde. Og lejer der ikke kan fås mere? Hm, så kan det være, at der kan fås nogle andre...
I hvert fald kender jeg min andel af britiske specialister, der er både flinke og dygtige til at finde løsninger, som de tilfældigvis selv sælger. Ikke for at være en gammel sur mand, Dennis, men en rigtig sund portion skepsis er god at have i bagagen, når man har med engelske specialister at gøre.
Claus jeg må indrømme at jeg ikke helt forstod forklaringen fra gearkasse eksperten, og kan godt se hvad du mener. Men uanset hvad så synes jeg ikke at jeg vil ofre en masse penge på en allerede dårlig gearkasse, så hellere opgradere til en 5 trins og vinde noget kørbarhed oven i købet. Ang. originalitet, så kan jeg ikke se hvordan dette er ret meget værrere end, at sætte en styrtbøjle som i din Spitfire i, den stiver jo også bilen af. Ang. Chapmans baghjulsophæng, så er der for det første jo sket lidt siden Chapmans tid, blandt andet med kardanled (som er en Europa's svage punkt), og denne konversion aflaster ledene gevaldigt og vil derfor på sin vis også gøre bilen mere pålidelig. Desuden bliver der ikke ændret på hjulgeometrien overhovedet, der bliver blot rettet på den fejl at hjulene kan komme ud i positiv camber ved hårde sving.
SvarSletDesuden var denne conversion mere eller mindre nødvendig, alternativet ville være og begynde og save i den bagerste del af chassiet og svejse nye ophæng.
Bilen var jo ikke original i forvejen, og desuden tror jeg ikke vi har helt samme forhold til originalitet. ;-)
Nej, vi har helt klart ikke samme opfattelse af originalitet, Dennis. Men den længere gearing forstår jeg som sagt udmærket, og den ændrer jo heller ikke noget ved det grundlæggende Europa. Og hvis den firetrins gearkasse er decideret et svagt punkt og den femtrins stærkere, så kan jeg da også forstå det - hvis din motor yder det dobbelte af originalen, så er det med styrken jo ret væsentligt.
SvarSletDet er primært det med baghjulsophængene, som jeg synes er enormt radikalt. Nu kender jeg ikke systemet du har købt, men du skrev, at der bliver tilføjet stabilisatorarme, og at camberændringerne bliver mindre, og det er altså at ændre hjulføringen, ikke bare at rette en fejl. Og da netop de fine køreegenskaber er noget af hele Europaens eksistensgrundlag, så forstår jeg det bare ikke helt. Motortuning, mere solide gearkasser, kardanled og den slags, jojo - men at ændre på The Old Mans hjulophæng?
Det kan så heller ikke rigtigt sammenlignes med en styrtbøjle i en historisk racerbil: For det første skal den være der, for det andet har den kun et sikkerhedsmæssigt sigte. Blandt andet MÅ den kun monteres i fire punkter i bunden - netop for at den ikke skal bruges til at afstive. Og en historisk racer må nu engang også kun tunes med de midler, der blev brugt dengang - også selvom der er kommet bedre bremser, hjulophæng, gearkasser og motorer til siden. Den slags er faktisk helt irrelevant, for hvis det er kommet siden, så er det jo ikke historisk.
Nu kom jeg så alligevel til at lyde som en sur gammel mand, men det er ikke rigtigt meningen: Jeg synes du har en superfin Europa, og jeg håber stadig du giver en tur. Men jeg vil bare mange gange hellere prøve en Chapman-Europa end en Banks-Europa, og er ikke et sekund i tvivl om, hvilken der er "finest". Hvem pokker bekymrer sig også om de kardanled holder 10.000 kilometer eller 50.000 - det er jo nærmest ligegyldigt i sådan en bil.
Hej Claus
SvarSletJeg kan høre at dette bliver vi ikke helt enige om. Men kan trøste dig med at det er forholdsvis bolt-on. Dog er det bagerste beslag til gearkassen blevet skåret af. Men dette var jeg nødt til uanset hvilken gearkasse jeg valgte. Og eftersom at jeg fik at vide at den 4 trins gearkasse nærmest var umulig og reparere, så valgte jeg denne vej.
Men du må stadig godt få en tur. Det er forøvrigt heller ikke en Banks Europa, de er meget mere radicale, og det bryder jeg mig faktisk heller ikke om.