Ferrari, da jeg var dreng var min største drøm en Ferrari. Det er det ikke mere.
Har jeg ændret mig? Helt sikkert har jeg det, en ting er at en Ferrari er en temmelig uopnåelig ting, jeg kunne måske lige strække mig til og få råd til en 308/328 med nummerplader (jeg tror ikke på ideen med og have en bil, også køre den på prøveplader). Jeg kunne selvfølgelig også få råd til en Mondial, men hvem har lyst til det. Men forestiller man sig og leve i en ideel verden, hvor man rent faktisk havde råd til en, ja så ville jeg stadig ikke købe en. Ihvert fald ikke en ny en.
For hvor Ferrari engang var stof til drømme, så repræsenterer de i dag, for mig, nogle meget overfladiske drømme. Jeg kan f.eks. stadig huske dengang i 1987, hvor de præsenterede F40. Den sidste bil son Enzo Ferrari selv var involveret i. Jeg var 5 år gammel, men den bil gjorde indtryk på mig, og for mig er det stadig den ypperste gade Ferrari.
Men tilbage til min pointe, ja min smag har helt sikkert ændret sig, men det har Ferrari også.
Jeg tvivler på at man kunne købe en Ferrari brødrister i 1987? Det er lidt af det der slår igennem idag, Ferrari er blevet overfladiske, og fokuserer mere på merchandise end biler? Mærket er blevet mere et modefænomen end en driverscar. Har du en Ferrari 360 modena, du af og til lufter på prøveplader så bliver det ganske enkelt ikke bedre?
Nu har Ferrari jo for nyligt lanceret en ny model, nemlig 458 Italia.
458 Italia, siger mig absolut ingenting.
Den er af samtlige motorpublikationer jeg har set, blevet lovpriset som den smukkeste Ferrari i nyere tid. Måske er det mig, men jeg kan ikke se det. I mine øjne er den intet sigende. Der er ingen rigtig dramatik over den. Dette er dog ingenting mod den 2 generationer ældre Ferrari 360 modena. Den er så generisk og kedelig at den end ikke fortjener mærkatet superbil. Efter min mening var det faktisk her det for alvor gik galt for Ferrari, for forgængeren Ferrari 355 var fakstisk en smuk bil.
Derfor er der, for mig, ikke ret meget mere der udtrykker dårlig stil/smag, end en midaldrende mand i en 360 Modena på prøveplader. Havde han haft stil så havde han købt noget han rent faktisk havde haft råd til, og havde han haft smag havde han købt en 355'er, som samtidig også havde været billigere.
360 Modena, indbegrebet af Yuppie Ferrari
Jeg så for nylig en 288 GTO og en Ferrari F40 parkeret sammen på et museum. De to biler udtrykker for mig hvad en Ferrari handler om. Det er det ypperste, ikke noget der er undt alle. Jeg tror netop det er her, at noget af grunden ligger, Ferrari er blevet meget mere komerciel. Selvfølgelig er de det, i dagens verden taget i betragtning. Og her må man sige, at de klarer sig godt, for de sælger utvivlsomt flere biler end de nogensinde har gjort.
288 GTO er stof for legender
Ferrari F40 er en legende
Men for mig var den næsten uopnåelige arrogance en del af charmen. Jeg har faktisk selv prøvet (sammen med en Ferrari 308 chauffør) og blive ekskorteret ud af fabrikkens reception, fordi de havde luret at vi næppe ville købe en ny Ferrari. Tror ikke den samme overlegenhed stadig eksistere i Maranello.
Da jeg besøgte Fabrikken for nok 15 år siden, holdt der en brand ny 456'er udenfor fabrikken. For mig er den, en af de sidste Ferrari'er jeg kan se mig selv i. Den allersidste en nog 550/575 maranello'en, den var smuk og ledte tankerne mod Daytona'en. For mig en helt anden klasse end en 360 Modena.
Ferrari 550 Maranello, den sidste smukke Ferrari?
Nu jeg kommer ind på hvilken Ferrari'er jeg kunne se mig selv i, var jeg så tilbage i min idelle verden, ville jeg være meget fristet af en F40, men den er mere særpræget/vulgær end den er smuk. 288 GTO'eren er derimod smuk, og deler mekanik med F40. Men netop mekaniken ville sandsynligvis afskrække mig lidt, for disse twin turbo V8 biler har notorisk høje service omkostninger. Så for min idelle Ferrari, ville valget nok falde på en ældre model. Nemlig en 250 GT SWB, efter min mening den smukkeste Ferrari nogensinde.
Ferrari 250 SWB, den smukkeste Ferrari nogensinde?
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Dennis. Tillykke med din blog!
SvarSletJeg er langt hen af vejen enig i dine betragtninger..
Ferrari F40 - ja det var den, der hang plakater af på mit værelse!!
Det er den den fedeste superbil ever!! Se evt. evo.co.uk - der er en video af F40 mod Bugatti Veyron - det fremgår tydeligt, at F40 har den sjæl - som Veyron og måske også senere ferrari'er mangler!!
Den eneste ferrari efter F40, der siger mig noget er F355, men egentlig ville jeg nok hellere have en Porsche 993 - den sidste luftkølede 911. Det er bare bedre stil.. Og så kan den tåle at blive brugt!
Du har ret - ferrari er i dag for meget stank af hest - men en 250 GT swb, gto eller Steve McQueens GT Lusso.. Se det er klasse. En mere opnåelig vej ind i en klassisk Ferrari V12 er 330 GTC, der også bare emmer klassisk ferrari på den helt rigtige måde..