Hermed går mit første blog indlæg i luften. Jeg må vist hellere allerførst starte med og indrømme, at denne blog er meget inspireret af Claus Eberfelds fantastisk Triumph-blog.
Se den her: http://triumphracing-dk.blogspot.com/
Det skal dog nævnes, at Claus's blog, langtfra kun handler om Triumph biler, den handler nemlig om alle mulige forskellige biler, og det skulle denne blog også gerne komme til. Det er først og fremmest min mening og skrive lidt om min egen bil, men samtidig vil jeg også, inspireret af Claus, kommer med forslag, meninger og tips om andre biler.
Jeg er uddannet maskinmester og rejser med mit arbejde over hele verden, derfor kan der sandsynligvis også snige sig indtryk ind fra nogle af mine ture.
Men som nævnt ovenover skal denne blog først og fremmest handle om min bil, og derfor må en lille præsentation være på sin plads.
Bilen er en Mohr Rush. Til jer der ikke har hørt om sådan en, så er det en sprotsvogn, der er stærkt inspireret af en Lotus Seven. Min bil er bygget i Tyskland, og man kan vel på mange måder kalde den for en Kit Car, min er dog bygget af fabrikken, og er altså ikke hjemmebygget. Der er forskellige oplysninger om hvor mange der rent faktisk blev bygget, men det officielle tal lyder på et sted mellem 25 og 34 stk.
Min bil købte jeg kort tid efter at jeg blev færdig som maskinmester og jeg har dermed haft den i 3 år snart.
Sådan så den ud da jeg lige havde købt den
Den første sommer gik med og nyde bilen og køre i den. Den efterfølgende vinter blev hele fortøjet skildt ad og sendt til forchromning. De røde bærearme var ikke lige min stil.
Dette var resultatet.
Den efterfølgende vinter gik med et nyt udstøgnings system, og desuden er bilen blevet oplakeret i slutningen af sommeren sidste år. For at gøre en længere historie kort, nøjes jeg med at poste lidt flere billeder af den.
Tilsidst har jeg også en lille video, den giver et lille indtryk af hvordan den er og køre i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar