lørdag den 22. januar 2011

Paul Matty Sportscars

I dag gik turen til Birmingham igen, denne gang for og besøge Paul Matty Sportscars. Jeg havde mailet dem i forvejen og spurgt om det var iorden at jeg kom og kiggede. Jeg havde dog slet ikke regnet med den modtagelse jeg fik. Jeg blev modtaget af John Crook, der er Paul Mattys sælger og har arbejdet der i 35 år. John viste mig rundt i de 2 udstillingslokaler og værkstedet. Det var simpelthen et fantastisk sted. Der var alle afskygninger af Lotus, og John fortalte desuden om hans egne biler, han havde en Lotus 69 formel 3 racer, der havde været kørt af den tidligere formel 1 kører og Opel barnebarn Rikky Von Opel. Desuden havde han en Lotus Cortina og en Elan S3. Der var ingen tvivl om at de alle var gale med Lotus biler.
Det første showroom var det sted de mest specielle biler stod. Her stod en bla. en Lotus 91 Formel 1 racer. Det var efterfølgeren til den berømte Twin Chassis Lotus 88. Denne blev kørt af Nigel Mansell og søsterbilen blev kørt af Elio de Angelis.



I denne udstilling holdte også den bil jeg var kommet for og se. Nemlig Dizzy Addicott's Lotus 15 med Buick V8. Det var første gang jeg så en Lotus 15 i virkeligheden, og jeg var overrasket over at den er en del størrere end en Lotus 11. Denne bil har været bragt i Classic & Sportscars for ikke så længe siden. Bilen var som sagt ejet af Dizzy Addicott, som var en af forfaderne til Mini Marcos'en men hans Mini DART. Bilen var i perioden blevet bygget om med en Buick V8, og jeg tør slet ikke tænke på hvordan den mon er og køre. Den må simpelthen være brutal. Lige en bil efter mit hovede. Jeg kan faktisk ikke husk hvornår jeg sidst har syntes at en bil var så fed. Dette er muligvis min all time dream car.








Hvem der bare havde 180.000£
Ved siden af i udstillingen stod også denne Cooper Climax, en virkelig imponerende bil med en masse spændende detaljer.




Der var også en anden Coventry Climax motoriseret bil, og John fortalte historien om hvordan Climax motoren havde startet livet som en brandpumpe motor. Uden Coventry Climax motoren, så var London muligvis nedbrændt under anden verdenskrig, disse små motorer gik i dagevis og var yderst pålidelige.
Linierne på sådan en Elite, er forøvrigt fantastiske. Det er virkelig en utrolig flot bil.



Den sidste specielle bil i udstillingen var denne Chevron B16, en rigtig sportsvognsracer og en ud af 23 bygget.



Herefter gik vi ned bagved i deres andet udstillings lokale, da man gik herind, så blev man lige endnu engang overvældet af de biler der holdte derinde.


Her holdte blandt andet denne Ian Walker racing Elan. Ved ikke om jeg synes den er køn, men det er den eneste i verden. Det meste af karossen, pånær Elan dørene, er af aluminium.



Den røde bil man kan se bag Ian Walker racing Elan'en er faktisk meget speciel. Dog er dette højest sandsynligt en replica. Det er en Riley MPH, og kun 15 blev bygget, i dag menes 14 og eksistere.
Selvom dette sandsynligvis er en Replica, er det en bil der kan nærme sig 100.000£ i pris.



Så selv om Paul Matty er Lotus mand, så havde han faktisk også en del andre spændende biler, blandt andet denne Merlyn mk 6, den har dog Lotus Twin Cam motor, og er derfor lidt relateret. Desuden er direkte konkurent til Lotus 23.



I denne udstilling holdte også den Martini Formel Renault bil. Motoren i den interesserede mig en del, da den lignede min i Europa'en på en prik.



Appropos Lotus Europa, så var der 3 i denne udstilling, blandt andet 2 racerbiler, så jeg fik studeret nogle detaljer.







Herefter gik turen til Værkstedet, som også tydligt signalerede at det var Lotus biler man specialerede sig i.



Der var blandt andet en Lotus Elan under restoration, den var solgt til en Englænder i Dubai. Jeg håber ikke Sheik'erne dernede får øjnene op for klassiske Lotus'er.
Desuden var den en fantastisk tysk registreret Lotus 23. Ville elske og køre sådan en på gaden herhjemme.

Så skulle i nogensinde være i nærheden af Birmingham, så er Paul Mattys helt sikkert et besøg værd. Paul Matty var der også selv idag, og selv om han tilsyneladende havde travlt med og sælge en Elise, så fandt han alligevel tid til og komme over og sige goddag.

Paul Mattys hjemmeside er her:
http://www.paulmattysportscars.co.uk/Home.aspx
(i arbejdstiden så tilrådes det og slå lyden fra)

Resten af billederne kan findes her.

4 kommentarer:

  1. Uha uha, det har været en god dag!

    SvarSlet
  2. JA - det ser sgu ud til at være et sted, der er værd at besøge Dennis..

    Er også ret vild med den lille Lotus 15 med Buick power.. Og Lotus 23 og Chevron B16, etc etc

    SvarSlet
  3. Det kan godt tænkes, at Coventry Climax har holdt ilden under kontrol under 2. verdenskrig, men så vidt jeg ved, så er racermotoren og dens stamfader da et 50'er-design?

    SvarSlet
  4. Ja kan da læse mig til at FW motoren blev udviklet i 1950 som drivkraft til en transportabel brandpumpe. Der kan man bare se, det var vist en røver historie han fortalte mig.
    Måske en anden Coventry Climax motor var i indsats under krigen?
    Coventry Climax lavede iøvrigt også Englands første gaffeltruck. Et firma med mange jern i ilden, så og sige.

    SvarSlet