Lotus Seven er idag efterhånden en ret eftertragtet bil og prisen kan nærme sig 300.000 kr. Måske endda mere for en rigtig fin bil med fuld historie.
Der er dog stadig en billig måde og blive ejer af en Seven på, nemlig den udskældte Serie 4.
I modsætning til dens ældre brødre er den lavet udelukkende i glasfiber, og er mere firkantet i sit udtryk end ophavet. Da den var ny blev den udskældt og mange mente at den var decideret grim.
Da Caterham i 1973 overtog rettighederne til Lotus Seven, startede de med og producere Serie 4 modellen, men gik hurtig tilbage til Serie 3, det var denne folk ville have.
Efter min mening er en Serie 4 ikke grim, og synes bestemt at den er blevet pænere med årene.
Men det bedste ved den er at man idag kan have en for omkring 100.000 kr, og en del af dem havde endda Twin Cam motoren. Desuden er kabinen størrere og bilen skulle eftersigende være mere komfortabel.
Min favorit er Serie 1, men prisen er desværre i allerhøjeste grad ved og løbe fra mig.
Så skulle jeg have en Seven igen, så ville jeg bestemt være fristet af en Serie 4. Se bare de følgende eksempler.
Jeg mener at S4'eren har været "ude i regnen" længe nok nu
Ingen kommentarer:
Send en kommentar