tirsdag den 15. februar 2011

Clan Crusader

For nylig var der på Claus's motorretro en del snak om en Ginetta G15. Denne lille Hillman Imp motoriserede sportsvogn, fik mig til og tænke på en anden Imp kuriositet, nemlig en Clan Crusader. Faktisk har jeg aldrig nogensinde har set en i virkeligheden. Men dens sjældenhed er en af årsagene til at jeg ofte har drømt om en. En anden årsag er at den efter sigende skulle være lynhurtig.


Clan Crusader blev bygget mellem 1971 og 1974. Bilen blev designet af en gruppe af forhenværende Lotus folk, blandt andre Brian Luff, der var en af mændene bag den alt vindende Lotus 72. Det var Luff der udviklede Crusaderens glasfiber monocoque. Denne var usædvanlig stærk og let.
Dette kombineret med Coventry Climax motoren fra Imp'en, gjorde at den meget lette bil fik imponerende præstationer.


Den originale Clan havde 875 ccm version af Imp motoren. Denne ydede 51 hestekræfter og dette gav bilen en topfart på 160 km/t. Det var dog dens veludviklede køreegenskaber der gjorde at den opnåede en vis succes i clubman og sportsvogns løb.


Desværre var Clan fabrikken kun en flok entusiaster der forfulgte deres drøm om og bygge deres egen bil. Dette kombineret med stort set ingen finanseringsstøtte, gjorde at bilen blev forholdsvis dyr, og da oliekrisen indtraf blev det enden for Clan.
Mærket blev siden genoplivet først som "Irish" Clan hvor den fik klaplygter. Herefter genopstod den endnu engang i form af Clover Clan'en. Denne var drevet af en center monteret Alfa Romeo boxermotor.
Der blev bygget 130 Irish Clan og 26 Clover Clan.

For mig en den rigtige Clan naturligvis den første, og de senere siger mig ikke så meget.
Den originale bil, var ret nyskabende da den blev lanceret i 1971, og den bestod endda det engelske MIRA's crash test i 1972.


I lang tid efter mærkets død, har Clan Crusaderen bevist sit værd i motorsports sammenhæng. Den er således blevet ret populær til Sprint løb og Hill climbs. Her konkurrerer den i klassen for under 1 Liters sportsvogne. En af dens modstandere er netop Ginetta's G15 som er meget lig Clan'en.
Dog skulle Clan'en være mere racerfokuseret, mens Ginetta'en havde flere gadebils kompromisser.
Der blev bygget 315 Clan Crusaders. Ginetta nåede til sammenligning og bygge 800 Ginetta G15.
Det vil sige at en Clan Crusader er ret sjælden. Man kan som regel finde en fin en til omkring 5-8.000£.
Jeg ville rigtig gerne have en, den ville være perfekt til hillclimbs.

6 kommentarer:

  1. Sådan en gad jeg også godt at have...

    Hvis du bliver delebilsmoden tror jeg også godt at Claus kan ovetales..! Det ville da være en meget opnåelig/sjov/sjælden bil for 3 entusiaster!

    SvarSlet
  2. He he, efter at jeg havde lavet indlægget, så så jeg din annonce på Clan owners club.

    Hvis vi skal dele en, så kan det da ikke koste alverden.

    SvarSlet
  3. Især ikke hvis vi er tre...

    SvarSlet
  4. Så må vi jo have fundet en bil tilsalg?
    Men hvor skal den stå?

    SvarSlet
  5. Jaeh, det er jo lige det, at Morten og jeg faktisk HAR fundet vores deler, og bare skal finde ud af at hente den. Så personligt skal jeg nok ikke have flere lige nu - har lige hentet min nye (personlige, som i "min egen")slæde i dag.

    SvarSlet
  6. Det lyder meget spændende med jeres deler Claus.
    Og også med din egen nye bil selvfølgelig.
    Løfter du sløret imorgen så?

    Næste deler kan jo blive en Clan så?
    Så kan jeg også lige nå og vænne mig lidt mere til tanken.

    SvarSlet